Børn og unge

Spædbørn

Spædbørn har gavn af behandling, hvis de f.eks. har skævt kranie, uro, søvnproblemer, kolik, sutteproblemer, Kiss-Kidd, torticollis eller fordøjelsesproblemer.

Børn, der er født ved komplicerede eller langvarige fødsler eller har været udsat for andre voldsomme oplevelser fx. operationer efter fødslen eller adskillelse fra moderen i længere tid efter fødslen, har også gavn af behandling.

Større børn og unge

Større børn og unge har glæde af behandling, hvis de f.eks. har hovedpine, rygsmerter, indlæringsproblemer, stress, hyperaktivitet, fordøjelsesproblemer, mellemørebetændelse, astma, motoriske problemer, angst, bidfunktionsproblemer, ordblindhed, ADHD eller autisme.

Hvis barnet eller den unge har oplevet traumatiske oplevelser vil behandling også være givende.

Tandregulering er ofte en længere proces. Periodevis kan den unge få hovedpine eller smerter i tænderne. Det kan også lindres med behandling.

Hvordan foregår en behandling?

Ved SE-Terapi er der som regel en forsamtale uden barnet. Her taler vi om, hvilke problemer, der ønskes hjælp til, og hvordan behandlingen vil foregå. Du vil også få viden om, hvad du som forældre selv kan gøre, så du kan støtte barnet bedst muligt i hverdagen.

Når spædbørn behandles, er mor/far ofte en aktiv del af behandlingen, f.eks. kan det nogle gange være godt at behandle barnet, imens det ammes eller får flaske. De fleste børn kan ikke ligge stille på en briks, og det er helt i orden. De kan sagtens behandles, imens de leger eller får læst en historie. En behandling er altid en rar oplevelse for barnet eller den unge.

Efter en behandling

Det er godt, hvis barnet eller den unge har mulighed for en periode med ro lige efter behandlingen.

Det er naturligt at opleve reaktioner efter en behandling, når spændinger eller blokering er blevet forløst. Det er da vigtigt at acceptere disse følelser/reaktioner og give dem plads, så barnet eller den unge kan få kontakt med det, der ligger bag ved – det er ro og glæde.

www.kliniksundhed.dk