Fysioterapi

Helle udfører fysioterapi-behandlingerne.

Hun tilbyder fysioterapi til mange typer skader, gener og sygdomme. Hun arbejder med og har gode erfaringer med behandling af bl.a. ryg, nakke-skulder, frossen skulder, hovedpine, whiplash, bækkenløsning og idrætsskader.

Behandlingen starter altid med en grundig undersøgelse, og behandlingen kan f.eks. indeholde massage, øvelser og ledmobilisering.

Helles erfaring er, at ved mange gener, da er det godt at koble den psyko-somatiske fysioterapi på, da den ser kroppen som en helhed. Der kan derved være mulighed for at løse problemet på et dybere plan, så genen ikke så nemt kommer igen.

Psyko-somatisk fysioterapi

Den psyko-somatiske fysioterapi (psykomotorisk bevægelsesterapi) kan kombineres på, alt efter behov og den enkeltes ønsker.

Psykosomatisk fysioterapi drejer sig om sammenhængen imellem krop, tanker og følelser. I livet kan vi opleve stress, kriser, sygdom og traumer, og de kan vise sig i kroppen som indre uro, angst, overspændte eller underspændte muskler eller anspændthed mm., og dette kan reguleres og harmoniseres med den psyko-somatiske fysioterapi.

Under behandlingen vil der være fokus på kroppen og på at finde og styrke ressourcerne via kroppen, og der læres en kontakt til og forståelse af kroppens signaler mm. Processen vil bringe øget harmoni i kroppen – i muskulaturen, nervesystemet og organerne mm., der vil få en bedre balance, og man vil opleve mere selvforståelse, handlefrihed, glæde og ro.

I behandlingen arbejdes der med metoder som f.eks. træning af kropsbevidsthed, åndedrætsøvelser, afspænding og groundingøvelser.

Helle bruger altid den psyko-somatiske fysioterapi ved behandling af folk med psykiatriske lidelser.

www.kliniksundhed.dk