Du kan bestille tid til Kranio-sakral Terapi hos Helle.
Kranio-Sakral Terapi er en del af osteopatien. Det er en meget blid og behagelig behandling. Du ligger afslappet på en briks, og med blide berøringer løsnes der op for spændinger og blokeringer – især omkring hovedet og rygsøjlen.
Du slipper stress, uro og spændinger. De fleste oplever en dyb afspænding, der giver forløsning i krop og sind.
Kranio-Sakral Terapi kan afhjælpe
Kranio-Sakral Terapi kan afhjælpe eller lindre mange gener og ubalancer. Her er nogle eksempler:
Hovedpine, migræne, piskesmæld, ryg og nakke-problemer, bidfunktionsproblemer, dårlig koncentration, indlæringsproblemer, motoriske problemer, hyperaktivitet, stress, fordøjelsesproblemer, gener efter hjernerystelse, tinnitus, svimmelhed, søvnløshed, angst og PTSD.
Kranio-Sakral Terapi til børn og unge
Spædbørn har ofte glæde af at få behandling, da fødslen tit har sat sine spor fysisk og følelsesmæssigt. Kranio-Sakral Terapi er gavnligt ved behandling af skæve babykranier, fordøjelsesproblemer, Kiss-Kidd, torticollis, kolik og uro.
Større børn og unge kan have glæde af behandling, hvis de har problemer med hovedpine, stress, bidfunktionsproblemer, hyperaktivitet, ADHD, autisme, indlæringsproblemer eller fordøjelsesproblemer, angst m.m.
Se mere under Børn og unge.
Somato Emotional Release (SER)
SER (Somato Emotional Release) er en del af kranio-skral terapien, der handler om at frigøre emotionel energi, der er bundet i kroppen. Det er en blid og behagelig metode.
Kroppen har en evne til at huske både gode og de mere udfordrende oplevelser. De mere udfordrende oplevelser, som vi ikke umiddelbart har kunnet rumme, kan vise sig kropsligt som over- eller underspændte muskler eller som en nedsat funktion i et organ. Igennem arbejdet med SER kan du få forløst ubalancerne.
Teorien bag Kranio-Sakral Terapi
Det kranio-sakrale system strækker sig fra kraniet (kranio) til korsbenet (os sakrum) – heraf navnet kranio-sakral. Der arbejdes med den kranio-sakrale rytme, der stammer fra den pulsering, der er i cerebrospinalvæsken. Det er den væske, som hjerne og rygmarv flyder i. Den kranio-sakrale rytme opstår som følge af trykændringer i cerebrospinalvæsken, når den pumpes ud omkring hjerne og rygmarv. Under en behandling mærker terapeuten rytmen og eventuelle ubalancer i den, og ved hjælp af en række blide teknikker løsnes der op for ubalancerne. Det gør at hjerne og rygmarv kan bevæge sig friere, og kroppens naturlige evne til selvhelbredelse aktiveres. Det giver følelsen af afspænding og forløsning.