Udtalelser

Hovedpine/stress

Jeg kommer til behandlinger hos Helle, når jeg føler mig stresset og spænder for meget op i mine muskler og får hovedpine. For nylig var jeg igen røget ind i en stressende periode, og jeg kunne mærke, at jeg spændte meget i mine skuldre og i nakken og havde hovedpine. Jeg spændte også i mine kæber og det ene kæbeled var begyndt at klikke, når jeg spiste. Helle fik på bare en behandling løsnet mine nakkemuskler, mit kranie og den nakkehvirvel, der var låst, så min hovedpine forsvandt. Hun kunne også konstatere, at min kæbe var skæv pga spændinger. Hun fik den dog helt løsnet helt op. Jeg fik igen ro og fred i både min krop og mit sind – dejligt. Det siger jeg mange tak for.

Kvinde, 67 år.

Piskesmæld og hjernerystelse

Jeg var ude at rejse i Ægypten og slog hovedet ind i en jernstang i en båd, så jeg fik piskesmæld og hjernerystelse. Jeg havde hovedpine, kunne ikke huske, havde mange smerter i nakke/skuldre, mit syn var uklart og jeg følte mig træt og magtesløs. Jeg gik til flere behandlere bla. en engelsk fysioterapeut, og behandlingerne lindrede kortvarigt, men så kom smerterne igen. Jeg havde mange smerter i 3,5 måned.

Da jeg kom hjem igen, kom jeg til behandlinger ved Helle, og allerede efter første gang kunne jeg mærke en markant bedring. Jeg fik det derefter støt bedre for hver behandling jeg fik, og efter 5 gange havde jeg det rigtig godt. Behandlingerne løsnede mine spændinger og mit stress, specielt mit mentale stress, og jeg fik gradvist mere ro og kom tilbage til mig selv igen – tilbage til kroppen. Jeg blev mere og mere glad og rolig og fik overskud til livet igen. Helle har en meget god indlevelsesevne, så jeg følte mig mødt hos hende.

Jeg er meget taknemmelig for behandlingerne hos Helle og kan varmt anbefale hende.

Lotus Lerke Johansson

Bearbejdelse af spændinger og traumer

Gennem nogle år er jeg kommet hos Helle Koch i kortere eller længere perioder.

Helle kan arbejde både med det fysiske og det følelsesmæssige, der selvfølgelig hænger sammen.
Helle møder os med en utrolig kærlighed, varme, lydhørhed, og omsorg, og jeg har fået hjælp til at komme af med mange gamle spændinger og traumer både i muskler og sind, og har fået et meget rigere og glædesfyldt liv, med bl.a. bedre søvn takket være Helles indsats.
Til Helle er jeg aldrig gået forgæves.

Jytte Hahn, farmaceut

Hovedpine, synsforstyrrelser, koncentrationsproblemer. At komme hjem til sig selv

Behandlingerne hos Helle hjælper mig til at komme hjem til mig selv igen.

Jeg mærker, at når jeg bliver stresset så bliver jeg tung i hovedet – får synsforstyrrelser og hovedpine. Jeg har sværere ved at koncentrere mig og min nakke låser, og nogle gange får jeg også smerter fra ischias.

Helles blide og behagelige behandlinger gør, at det letter i mit hoved, og når hun retter mine kranieknogler føles det som om, at der bliver mere plads til øjnene – som om at de bliver større, og jeg kan fokusere igen. Mine smerter i ryggen forsvinder, og ikke mindst så bliver jeg igen rolig – føler jeg igen kommer ned i kroppen og bliver glad igen. Jeg fortsætter med at komme til behandlinger hos Helle.

Kvinde 64 år, Silkeborg

Smerter i led ved korsben

Efter et fald i svømmehalen, hvor jeg faldt ned på mit korsben, har jeg tendens til at få smerter ved korsbenet. Jeg har været meget glad for Helles behandlinger. Hun fjerner mine smerter, og jeg får en behagelig følelse af velvære og lethed i kroppen. Jeg oplever også, at det er som om, at jeg bliver lidt højere efter en behandling, som om at kroppen retter sig op af sig selv, det er en god fornemmelse. Tak for god behandling.

HJ

Smerter i ryg og ben

Jeg har i lang tid været plaget af smerter i ryg og ben, og dette indvirkede naturligvis på hele min dagligdag, men allerede efter første behandling hos Helle kunne jeg mærke at mine smerter var væsentligt nedsat, og at jeg var blevet mere rolig.

Helles blide tryk på de rigtige steder var ikke blot behageligt afslappende, men også særdeles effektive. Jeg oplever at Helle er særdeles kyndig og ved hvad hun gør, og tillige blev jeg mødt med venlighed og smil.

Jeg kan varmt anbefale Helle Koch.

Mette

www.kliniksundhed.dk