Meditation/Mindfulness

DSC_0099-1200x1200-hgVed Mindfulness-træning lærer du at bringe bevidst opmærksomhed til det nuværende øjeblik og at komme bag om sindets tilbøjelighed til at være optaget af fortid og fremtid.

Du lærer at sanse og iagttage dine kropsfornemmelser, tanker og følelser, mens de foregår, og udvikler derved en ny måde at forholde dig til dig selv – fx ses tanker som tanker og ikke som en afspejling af virkeligheden.

Du får skabt et rum, der giver plads til ro, enkelhed og klarhed, hvor du bedre kan finde ind til essensen i dig selv.

Baggrund

Mindfulness har rødder i årtusinder gammel østlig meditationspraksis, men har indenfor de senere år fået videnskabelig anerkendelse og er med succes blevet anvendt i det etablerede sundhedsvæsen til håndtering af bl.a. smerteproblemer og stressrelaterede lidelser som træthed, søvnløshed, bekymring, angst eller oplevelsen af at være ved siden af sig selv.

Form

I Mindfulness-træningen benyttes både stillesiddende øvelser og kropslige øvelser bl.a. i form af enkle yogaøvelser.

www.kliniksundhed.dk