SE-Terapi

  • Har du været udsat for en overvældende hændelse og kan mærke, at den ”sidder i kroppen” endnu?
  • Eller oplever du symptomer som angst, socialt ubehag, generel utryghed, anspændthed, søvnproblemer, kronisk træthed eller koncentrationsbesvær?

SE (Somatic Experiencing®) er en kropsorienteret terapeutisk behandlingsmetode til at forløse eftervirkninger af chok og traumer.

Når vi bliver overvældet eller føler os truet, kan vi opleve, at vi spænder op i kroppen, vi stivner, vi trækker os sammen, maven snører sig sammen, eller vi kollapser i hjælpeløshed. Kroppen kan fastholde disse mønstre af spænding, kollaps og hjælpeløshed, og den kan blive ved med at fortælle os, at der fortsat er en trussel, også selvom den for længst er overstået, måske endda for flere år siden.

Når vi sidder fast i et traume på denne måde, sidder vi fast i en kropslig hukommelse – noget som vi ikke nødvendigvis har en klar kognitiv hukommelse af. Vi kan således ikke blot ved at forstå situationen og tænke anderledes slippe af med den traumatiske lidelse.

Vejen igennem traumet ligger primært i forløsning af den opståede energi i nervesystemet. Igennem SE får vi hjælp til at ændre oplevelsen i kroppen. Vi bliver mere centrerede, får mere jordforbindelse og bliver forbundet med vores egen kraft og følelse af frihed.

Læs mere:

 

 

www.kliniksundhed.dk